28. marts 2011

OPSKRIFT PÅ STRIKKEDE/VALKEDE FUTTER

......det er vel efterhånden blevet til 10 par af disse skønne lune futter.........et rigtigt fjernsyns/møde strikketøj.
Der skal bruges 2 nøgler INCAWOOL eller LIMA og pinde nr. 5,5.
Til str. 38 -39 slås 54 masker op. Strik 18 cm. Luk 4 masker i hver side. Strik 17 cm. Luk af til tå på følgende måde: strik 2 r, 2 r sammen p. ud. Strik 2 pinde uden indtagninger. Strik skiftevis 1 r og 2 r sammen p ud. Strik 2 pinde uden indtagninger. Strik 2 r sammen pinden ud. Strik 2 pinde uden indtagninger. Bryd garnet og træk enden gennem de resterende masker.
Sy skoene sammen midt bag og tå og oversiden - ikke de 4 aflukkede masker.

Skoene valkes i vaskemaskine ve 30 - 40 grader ( jeg bruger kulørt 40 grader), men der kan være forskel på maskiner, så start blidt, hvis du er i tvivl. Skoene trækkes og formes, mens de er våde - tag dem evt. på foden.

God fornøjelse :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar