Viser opslag med etiketten påske. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten påske. Vis alle opslag

30. marts 2015

JULEN VARER LIGE TIL PÅSKE

Juletræet står stadig på vores trappe ved hoveddøren og er grøn og fin.
I år blev det pyntet med påskeæg,
Nu er det med rette blevet til et påsketræ - og nu med sne.
Koldt og råt er det - og så langt fra det lune ude/have vejr, jeg går og drømmer om.

Indenfor hygger påskeharerne sig under forsythia grene

 Og det fine hækletøj i forårs farver ligger fremme - så det er let lige at hækle endnu en blomst.
Opskriften på blomsterne har jeg fra bloggen "Mit pusterum" 
Mine blomster bliver nok til et lille let og sommerligt tørklæde.

Garnet er Einband - islandsk spindegarn og resterne fra min trøje, der netop har sluppet pindene og endnu ikke er taget i brug.


Ønsker jer alle en skøn påske.

23. april 2014

FRANSKE FORNEMMELSER FOR FORÅR

Netop hjemkommet i nat, efter nogle skønne påskedage i Bargemon i Sydfrankrig.
Lyset, stilheden, farverne, foråret, maden, gå ture, samtaler og milde vinde, 
har alt sammen fyldt mig med ny energi og inspiration til nye projekter. 
Den rosa farve findes på huse, fliser, bjerge, kirkegårds porcelæns blomster, den udsprungne spise kastanje og vejkants blomsterne.





I dag tømmer jeg køleskab for gamle madrester, tømmer vaser for visne blomster,  tømmer fotoapparatet for billeder, tømmer kufferten for tøj, strikketøj, kogler og min lav gren,
 tømmer tasker og lommer for biletter og fnuller. 
I dag fylder jeg vaskemaskinen med vasketøj, fylder køleskabet med frisk mad, fylder vaser med friske blomster og grene, fylder mit arbejdsbord med nye projekter.

20. april 2014

PÅSKEN I BARGEMON

Skønne kager pyntet med frisk frugt og små påskeæg, fra den lille bager i Bargemon. 

Lammekøllen står og langtidssteger i ovnen med alverdens gode krydderier. 

Dette må da vist kunne betegnes som værende et påske strikketøj 

Ønsker jer alle en rigtig god påske :-) 

19. april 2014

FRANKRIG I PÅSKEN

Vi er lige nu på påske besøg i Frankrig hos gode venner som "passer hus" i Bergamon for Amdi familien. 
Pia Amdi er billedkunstner, så det smukke franske hus er spækket med skønne malerier og dansk design.
 I dag er det lidt overskyet,  så vi hygger med ild i brændeovnen, lokal rose vin, ost,  pølse og strik. 

4. marts 2014

BONDEBLOMST FRA LANDSBYHAVE

Egentlig er det jo alt for tidligt at købe disse smukke gule blomsterknopper med hjem. 
Jeg mener, der er jo ligesom 6 uger til påske.
 Egentlig er de også alt for billige, de ligger der i bundter men en simpel elastik omkring. 
Tre bundter for en 20 er. 
De ligger i en kasse og har ikke noget vand.
Jeg får det sådan lidt, at jeg må redde dem. Tage dem med hjem - gi´dem en vase og vand.
Løsne elastikken og fjerne dem fra papkassen, som bare står der på gulvet.
Og når de så kommer hjem i huset og får vase og vand, går der et øjeblik, så har de foldet sig ud i en voldsom farvepragt - og se om de nu ikke også dufter lidt.

Dette billede blev taget søndag eftermiddag!

Og her to dage senere!



Da N.F.S. Grundtvig skrev salmen i 1817: "Påskeblomst! Hvad vil du her?", regnede man ikke rigtig denne gule blomst "uden duft og pragt og skær", for noget.  
Jeg synes den er smuk - og nu har jeg "reddet" endnu tre bundter!


24. marts 2013

LEMON-CURD

kaffe med varm mælk, lemon-curd, nybagte boller og påske
 Det årlige 2. sorterings udsalg i Højbyhus med Anne Black keramik bragte en ny knop/knag med  lemon-curd farvet mønster med hjem og andre gode sager.

Den "sweet" ske i curden, er fra sidste års udsalg.

Et æg piskes med lidt sukker og saft og fint revet skal fra 1½ økologisk citron.
Varmes op under piskning til man ser den første boble.
Herefter tilsættes lidt smør.
Vupti - den skøneste friske pålæg til søndags morgens bollerne er klar

6. april 2012

PÅSKEHARE OG PÅSKEÆG

.......påskefest med den skønneste mad ........... med den ene............. og den anden familien...



....to dage i træk.........sætter sine spor.........har lige trodset regn og hagl, den strideste modvind og en gevaldig kulde og vandret en time ud over markerne i rask trav...........så nu er jeg snart klar til skøn ......morgenkaffe og rester af påskeharen........
...hygge med sønnen fra København og hans søde kæreste......