Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag

12. oktober 2015

HÅNDLEDSVARMERE I HVIDT

Mange fine sager tager form her ved mit kreabord i stuen.
Stjernene ligger nu i fine bunker, klar til at blive pakket, engle er på vej og hvide håndledsvarmere med og uden snoninger bliver stikket.
Her fra hvor jeg sidder, har jeg kik til vejen, til køkkenet og til haven. 
Solen skinner, et par af årets sidste roser er plukket ind og livet er ret godt.




18. juni 2015

BLOMSTER I JUNI

Juni er lidt kold og våd og jeg må ind i mellem minde mig selv om, at gå en runde i haven.
Her et par små glimt af juni haven.
  Dronningebusken dufter vidunderligt og har de smukkeste rosa blomster
Indflytnings gave fra en kær veninde - nu 5 år gammel - i min have.

 Denne smukke rosenbusk stod i min gamle have på Tåsinge. Den er remonterende, så den stod og blomstrede i oktober, og var medvirkende til at vi købte huset.
Nu har jeg købt en magen til, til min nye have.

 Lupiner - en anden yndlings blomst

Lupinen er ny i min nye have - fantastisk blomst - let og fin og sart.

Og nu skal vi ned og stemme - tre af mine sønner er hjemme, så den står på valgflæsk, kager med rødt glasur og økologiske rejer.
Føler mig så priviligeret at bo i et demokratisk land.
Ønsker jer alle en fantastisk valgaften.

7. juni 2015

WEEKEND I SOMMERSOL OG BLÆST

Solen skinnede i går, men det var svært at finde læ. 
Dugen blev fæstnet med tøjklemmer og så var der fest i junihaven.
 En skøn frokost tallerken med masser af friske grønne sager, røget laks og en super dressing af øko mayonnaise, Sojade (sojayoghurt) og en rødebedesalat jeg fandt hos vores
 økologiske købmandsbutik Højbyhus.




Rødebedesalat med peberrod fra Højbyhus
blandet med mayonnaise og soja yoghurt  -  dejlig dressing, med en lidt ny smag







Aftensmaden blev indtaget indenfor - stegt torskerogn - hvor længe er det ikke lige siden vi sidst har smagt det? - tomatsalat, blomkål, nye grønne asparges, lidt tørret skinke og et drys persille.

Naturen viser sig fra den allerbedste side - 
masser af grønt, som danner den skønneste baggrund for alle de sarte hvide vilde kørvel blomster.

Og denne smukke akeleje har fundet op mellem fliserne ved vores indgang til huset - 
sært som de tiltrækkes af ydmyge voksesteder.

12. april 2015

ABRIKOSMARMELADE UDEN SUKKER OG KERNESUNDE BOLLER

Disse skønne boller er blevet til i et forsøg på at mindske mængden af gluten, og samtidig få en bolle, der smager af brød. Vi bager dem ofte, både hjemme og på arbejde.


1 dl chiafrø
1 dl solsikkefrø
1 dl græskarkerner
1 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
6 dl vand
1 tsk salt
5 g gær
1 dl havreklid
2 dl grahamsspeltmel

Rør alle ingredienser sammen og stil det tildækket på køkkenbordet til næste dag.
Form 16 små boller og sæt på plade.
Sættes i kold ovn og tænd på 200 grader.
Bag ca. 45 min til de har fået en lysebrun hård skorpe.
Afkøles på rist.

 Violer, mini påskeliljer og små blå forårs bebudere, jeg ikke kender navnet på.


Jeg havde nogle appelsiner til overs, som lå i frugtfadet og var blevet lidt kedelige, og fik ideen til denne lækre abrikosappelsin marmelade uden sukker.
Jeg pressede saften af tre appelsiner, skrællen hakkede jeg fint og klippede en pose abrikoser ned i saften. Denne "suppedas" fik lov at trække et par timer inden jeg lod det simre i en gryde, til det blev til en jævn masse. 
Kom det straks i skoldede små glas, og fik hurtigt ben at gå på.

10. marts 2015

PRAGTFULDE FORÅR

For mig er forår gul og hvid, lysegrøn og solskin, fuglefløjt og forårsvind. 
Forår er også bønder, der begynder at røre på sig, lyden af markarbejde og sort muld, 
der bliver gjort  klar til såning. 
Glæder mig over, at der er mennesker der trives med at producere fødevarer og glæder mig over, at økologien stadig vinder mere og mere frem. Bedre fødevarer, større dyre etik, renere vand, bred og alsidig natur, bæredygtighed og forhåbentlig større arbejdsglæde for bønderne.
Min yngste søn er startet på Kalø Landbrugsskole - det synes jeg er livsbekræftende og mega fantastisk. Og sønnike - han er glad og poster søer med smågrise på Instagram  

Nye tanker og en frisk glæde over livet spirer frem i takt med at nyt liv pipler op af jorden.

 Forår i stuen - nu med lang hvide gardiner og ny vase med forsythia grene.
De smukke grantræer fra Harzen er vist blevet til helårs træer.

 Elsker vintergækker og det er om at nyde dem, om et øjeblik er det anemoner der skal i de små vaser.

I morgen skal jeg til  modul 6 på min Spirituelle mentor uddannelse med Christine Eilvig.
Det er virkelig en fantastisk gave, jeg der har givet mig selv.
Nye indsigter, strategier og ny power lander lige så stille, til glæde for livet.
Glæder mig til alt hvad morgendagen bringer.

9. november 2014

FORANDRINGER

Der sker så voldsomt mange ting i mit liv lige nu.
Det hele blev egentlig skudt igang af en vandskade på første sal.

Når EN ting forandres - følger andre forandringer ofte med i kølvandet!

Vandskaden medførte, at der blev lavet huller til badeværelset fra samtlige rum i huset .
Og når der nu var lavet huller, besluttede vi os for at vi lige så godt kunne få ordnet nogle af de 
hus-projekter, vi længe havde drømt om.
Så nu bliver der malet gulve, spartlet vægge, malet badeværelse, malet trappegang, skiftet brændeovn flyttet soveværelse osv. Og her bliver så fint!
Det meste indbo står i kasser, og her har i flere måneder hersket en stemning af "vi er ved at flytte". 
Jeg har midt i alt det, formået at "bevare roen" i mit hjørne af stuen. 
Herfra får jeg syet, strikket, fulgt med fra min pc osv.

 Den 1. november flyttede mine hørbukser og mine vendbare slå om nederdelene ind i "ARTsFÆLLER" i Skattergade i Svendborg og på onsdag skal jeg passe butikken for første gang.
Kik endelig ned mellem 10 og 17.30.

Og så har jeg været afsted på SMU for anden og det er fuldstændig fantastisk.
Christine Eilvig lever fuldt ud op til alle mine forventninger og jeg er i selskab med en flok fantastiske kvinder.


Plukker af de blomster der stadig står på spring i haven.
Fantastisk med roser i november.


Vores trappegang er blevet malet i en lys turkis - sådan lidt himmelfarvet.
Tænker det er så skønt at kunne tage himlen lidt med ind i huset.


 I bagrunden kan skimtes vores endnu umalede dør fra indersiden. 

Den har blyindfattede ruder, som jeg er ved at synes er lidt retro skønne.
Døren er blevet meget mørkeblå på ydersiden og skal være hvid på indersiden.
Elsker dette stærke efterårslys, som kan give så smukke skygger.


Nu dufter her af langtidsstegt and og hjemmelavet rødkål, for vi skal da have Mortens and, nu det er en weekend, hvor yngstemand er hjemme.
Livet er da ret fantastisk.

9. august 2014

SOMMERSTRIK OG SOMMERBLOMSTER

 På trods af en meget tør sommer, var det muligt at plukke en stor smuk buket i haven, 
som jeg blot blev suppleret med nogle orange køberoser.
Trøjen er mit sommerstrikketøj, der endelig er blevet færdigmonteret og klar til brug.

  Klar til afgang

16. juni 2014

AT KOMME HJEM TIL ROSER OG JORDBÆR

Lykken er at komme helskindet hjem fra arbejde og åbne døren til køkkenet og blive modtaget at rosenduft.

 Lykken er at sætte mig i mit yndlingshjørne i haven under min New Dorn rose med mit elskede strikketøj og  nyde kaffe og de aller aller første ny plukkede jordbær.

 Lykke er.........

15. juni 2014

HAVENS NYE KOMPOSTBEHOLDER

Sådan en stor kompostbunke har vi samlet her i løbet af foråret.
Bunken blev flyttet og en kompostbeholder er blevet tømret efter alle kunstens regler.
Den spæde start hvor sønnike borer huller
 Beholderen har taget form - snart skal den flyttes ned i haven.
 Så kommer de sidste skovlfulde - næsten omsat kompost op i beholderen.
 Glæder mig allerede til at komme kopost ud til alle planterne til næste forår.
Se lige en frodighed her i vores juli have

4. juni 2014

TID TIL AT TAGE DET ROLIGT

Tid til at stå lidt senere op, tid til at løbe en lille tur,
 tid til at tage yogamåtten med ud i haven og lave"De 5 tibetanere". 
Tid til at gå en tur med min søde nabo.
Tid til at bage boller, tid til at vælge den helt rigtige dug, tid til at vælge koppen, tid til at vælge det dejligste at putte på bollen, tid til at plukke en rose, tid til at sidde i haven. 
I dag skal jeg bare være her hjemme. Bilen er oven i købet på værksted, så jeg skal bare være her.
Være her lige midt i haven, blandt blomster og fuglesang.



Og så skal jeg gå lidt rundt i mine nye sanddaler med tårem, 
det kræver vist langsom tilvænning, hvis jeg vil undgå vabler.

25. maj 2014

LYSERØDE YNDIGHEDER

Herlig weekend med besøg af søs og Anna. Vi tog på tur til Sydfyn, hvor jeg fik afleveret 9 nederdele og skønne Jalfe uldbluser i mange smukke farver til "De to krukker" i Øster Hæsinge. Butikken afholder
 kunsthåndværker marked hele juni måned, så kom endelig forbi, hvis vejen går forbi Sydfyn  
Vi fortsatte til Fåborg, hvor vi bl.a. besøgte en finurlig keramik butik med tilhørende mini cafe´.
 På vej hjem besøgte vi et  fødevaremarked i Bramstrup, hvor vi provianterede til vores aftensmad på terrassen - grønne asparges, øko rugbrød, laksesalat osv. .
Elsker dette pragtfulde solskinsvejr. Elsker haven. Elsker lyserødt.
Dronningebusken blomstrer i en sky af lyserødt.


 Den første lyserøde rose og min fine nye kop formgivet af en Islandsk keramiker.

 Ganske lille og fin - passer lige til den lille kop kaffe.

 Og så er der jo alle de yndige akelejer - har allerede en del farver, men ønsker mig endnu flere, så hvis nogen har gul, mørk rød osv, er jeg meget interesseret i frø.

Har lige været inde på DMI, og de lover solskin til hele ugen - skønt!

9. maj 2014

KOM MAJ DU SØDE MILDE.......

.......hvor er du bare en fuldstændig skøn måned.
Jeg kører langt til arbejde hver dag, igennem små landsbyer, gennem et hav af rundkørsler, på små snoede veje, og på hovedveje. Jeg kører gennem Svanninge bakker og lige i udkanten af Fåborg. 
I vinter halvåret er det mørkt om morgenen og igen om eftermiddagen, når turen går hjem over.
Lige nu har jeg mega travlt, når jeg kører, fordi jeg må se foråret. Gule rapsmarker, skov i så mange grønne nuancer, at det næsten ikke er til at begribe, kornmarker, der næsten bryder igennem med aksene, og så er der syren hegnene. Der er så mange smukke smukke lilla hegn på min vej. Jeg finder nye steder at plukke en favnfuld på min vej til arbejde eller på turen hjem.


På min vej kan jeg med lethed køre forbi en fiskehandler i Fåborg, Knabbegården, som sælger asparges, kartofler, jordbær, agurker, krydderurter osv. Jeg kan køre forbi De to krukker, som er en rigtig skøn butik fyldt med tøj og kunsthåndværk. Her skal jeg udstille og sælge mine nederdele sammen med andre lokale kunsthåndværkere og tøj designere på et kunsthåndværkermarked, butikken afholder, hele juni måned.
 Det er da fantastisk :-).

Nu har jeg været ude i den milde aften forårs luft på en rask gåtur. 
Og nattergalen sang........ 
Tænk den bor i "vores" skov!


25. april 2014

BLÅREGN PÅ VEJEN TIL NICE

På en lille ydmyg  cafe´ i det sydfranske stod denne mega gamle blåregn. 
Jeg er slet ikke så vild med blåregn - synes den er lidt falmet og melankolsk i sit udtryk.
Men denne tusse gamle blåregn, var fuldstændig fantastisk.
 Den gamle stamme var fyldt med ansigter og andre sjove formationer
 Blåregnen var blevet hjulpet og støttet med en stjerneformet rør stativ
 og solens stråler gav blåregnen liv og glans
Blåregn i sit rette element er slet ikke så ringe endda.
Under blåregnen stod disse knaldrøde stole og borde - se blåregne drysset på jorden!