18. februar 2013

GLÆDE

Der er noget - eller i hvert fald en´ ting, som ikke har forandret sig ret meget gennem årerne.
Det er min evne til at glæde mig. Jeg kan glæde mig OVER og jeg kan glæde mig TIL. 
Og glæden er ind i mellem en anelse barnlig.
Når jeg går i seng om aftenen, kan jeg f.eks. glæde mig til at stå op og bage boller, til duften af nybagt, glæde mig til min morgenkaffe med varm mælk og at sætte tænderne i nybagt. 
I dag, da jeg kom hjem fra arbejde, stablede jeg alt det gode brænde, sønnen min, savede her i weekenden (han har lige fået denheltstoremotorsavstilladelse). Det var ikke noget jeg glædede mig til, for jeg vidste ikke, at det var det, jeg ville falde over, nærmest inden jeg var steget ud af bilen. Mens jeg var i gang glædede jeg mig over, min evne til at samle op, løfte, stable og hente endnu et par stykker. 
Og lig nu glæder jeg mig over, at jeg fik det gjort. Fik kørt savsmuld væk og revet gruset. 
Ind i mellem overvejer jeg, om det at glæde mig, forhindrer mig i at være tilstede i nuet - det er jo ligesom mest "politisk korrekt", altså det der med nuet - og kommer heldigvis altid frem til, at nuet kun bliver endnu bedre, når jeg har glædet mig og mens jeg glæder mig, er jeg jo også i et eller andet nu!

 I morgen har jeg fødselsdag - det glæder jeg mig til - glæder mig næsten lige så meget, som da jeg blev 10, og det er immervæk (sjovt udtryk) 42 år siden! 

Så på vej hjem fra job købte jeg ind til tøse aften med veninderne, hvor vi skal spise lammekølle og skønne salater, slukke tørsten i champagne og rødvin og slutte af med sødt og sjovt!




 Og så glæder jeg mig rigtig meget over, at jeg har vinterferie i tre dage, inden jeg skal på min sidste uddannelses weekend på Kostakademiet
Livet er da ret skønt!

8 kommentarer:

  1. TILLYKKE !!
    Hun skal leve højt hurra !!
    Må din dag blive proppet med glæde _)

    SvarSlet
  2. Tak - jeg havde en skøn dag, som var værd at glæde sig til :-)

    SvarSlet
  3. Sikke skønt at du kan glæde dig over hverdagens sysler, og til din fødselsdag :) Jeg har lige tilmeldt mig som fast læser her hos dig, du er også velkommen til at kigge med ovre hos mig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen som fast læser:-)Altid skønt med en ny fast læser:-)

      Slet
  4. Jeg glæder mig over dine smukke billeder i dette indlæg:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - det glæder mig. Jeg blev selv helt optimistisk af alt det grønne, som billederne indeholdt. Forårsfornemmelser!

      Slet
  5. Glæden er en vidunderlig gæst. Lykke er vel dens tvilling og det er jo minsandten den vi alle render efter!
    Tillykke med din evne til at glædes
    - og med dine 52 år :-)
    Vinke, vinke

    SvarSlet
  6. Tak for lykønskninger og velkommen som fast læser :-). Endnu et skridt på vej ind i blog verdenen :-).

    SvarSlet