2. september 2013

ALTERNATIV CHEESECAKE ELLER TOFU/JORDBÆRKAGE MED AGAR AGAR

En kage skal være sød og lækker.
Den må også gerne være smuk.

Hvis den så skal være uden mælkeprodukter og være sukker reduceret og uden æg
 - bliver det en spændende udfordring 
- og hvis al mel skal udelukkes - både med og uden gluten, 
ja, så er det ved at blive interessant, at gå i køkkenet.

I får lige opskriften, hvis I også synes det er sjovt at tænke i nye baner:
100 g dadler
100 g græskarkerner
100 g solsikkekerner
15 g kokosolie
1/4 tsk salt

500 g jordbær, frost
100 g rørsukker
1 dl vand
250 g tofu naturel
1 dl sojafløde
3 g agar agar

Dadlerne overhældes med kogt vand, så de lige er dækket med vand. Lad stå en time.
Dadlerne blendes med græskarkerner, solsikkekerner, kokosolie og salt til en let klistret masse - stadig med struktur.
Massen fordeles i et tærtefad, som stilles på køl.

De frosne jordbær koges ca 10 i en gryde sammen med sukker og vand.
De kogte jordbær, vand og sukker blendes med tofuen.
Agar agar røres ud i sojafløden og blendes med tofu/jordbærmassen.
Man får den fineste konsistens med stavblender.
Massen bringes i kog under omrøring og koger 2 min.
Massen fordeles over bunden.
Stilles køligt.


Kagen er vegansk. Agar agar er et gelerings produkt, der er udvundet af alger.
Kan bl.a. købes her i vores lokale øko-købmand.
Udfordringen var sjov, og det lykkedes at frembringe en ret skøn kage
 - kunne ikke høre englene synge - 
men - der kom da små yndige pip omkring søndags kaffe bordet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar