8. januar 2014

SÅ ER VI LIGESOM I GANG IGEN.......

.....med et nyt år og alt hvad det kan føre med sig.
Jeg glæder mig!

Synes starten har været lidt tung. Er netop nu i gang med min 3. forkølelse indenfor en måned. Tror marcipanen, andefedtet, brunkagerne og ris a´ la manden, har sat sig på tværs og forhindret mit immunforsvar i at fungere optimalt.
Men nu skal der andre boller på suppen.
En opstramning er helt på sin plads.

Så selv om ryggen også har lavet ballade, og har fået mig til at ligne en gammel sammenkrøllet dame, 
er jeg stille og roligt, ved at klatre op på hesten igen. 
Nu står den så, på skønne téer med varmende urter, et minimum af de dårlig kulhydrater (sukker og stivelse) og masser af fibre, og grønne sager.
Og det gør godt - rigtig godt endda!
I dag er det "lille weekend" - min onsdags fridag. Og det giver mulighed for at sove lidt længere, et lidt længere varmt bad, lidt længere tid over morgenmaden, en god gåtur, lidt kontorarbejde, et lille tjek-op i huset, lidt planlægning af de kommende dage, lidt mere hygge og lidt mere strik.


For mig giver det både hjælp og fornøjelse, at være på "Madlog".
 Jeg bruger, det både til personlig justering og når jeg sammensætter menuer til min arbejdsplads.
 Jeg har naturligvis (arbejder med mad hver dag) en ret god fornemmelse for indhold og mængder af forskellige madvarer, men "Madlog giver lige det sidste. 
Der går lidt sport i at ramme nogle forskellige fordelinger mellem protein, fedt og kulhydrater, og interessant at se på en madvares indhold af diverse ting og sager.

Efter en lang gåtur i januarblæsten biksede jeg en dejlig ret sammen af 75 g champignons, 125 g frisk spinat og 150 g rejer. Spinat bliver jo nærmest til ingenting efter en tur på panden. 
Hertil drak jeg min varmende ingefær/chili forkølelsegåvækte.

2 kommentarer:

  1. Du er for sej ! respekt ! "frygtelige" ord at brug til og om et voksen menneske og sagt af et andet voksen menneske, men de faldt mig i hu da jeg læste dine ord og jeg mener dem og er for træt til at finde bedre ord :)

    SvarSlet
    Svar
    1. For mig er "sej" og "respekt" ganske udmærkede ord - Men.....nu er jeg jo også så ungdommelig....host host :).Efter 14 dages juleferie med mine 4 unge sønner og deres kærester, lyder ordrene helt naturlige i mine ører! Og tak, jeg føler mig i skrivende stund ret så "sej"

      Slet