17. februar 2014

BROCCOLISALAT OG GLAD ØKO GRIS I STRIMLER


 Lige nu, har jeg rigtig vanskeligt ved at lave en salat, hvor der ikke indgår granatæble. De er smukke, smager godt, er super sunde og sjove at spise, med deres lille eksplosion i munden. 
Ofte bliver de ledsaget af kål i en eller anden afskygning, rødløg, citronsaft og nogle kerner eller nødder.

Broccolisalat med græskarkerner og granatæble

25 g græskarkerner
25 g rosiner
10 g citronsaft
1  æble
35 g rødløg
225 g granatæble kerner
1 mellemstor broccoli

Græskarkernerne ristes på en tør pande.
Æblet skæres i små tern, blandes med rosiner og overhældes med citronsaft.
Rødløget skæres i små tern.
Granatæblekernerne tages ud af skallen.
Broccolien deles i små buketter, der koges i vand tilsat 1 tsk salt, et par min.
Når broccolien er afkølet blandes hele molevitten sammen.
I dag spiste vi svinekoteletter skåret i strimler, drysset med salt og peber og stegt i smør.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar