28. marts 2014

GULERODSKAGE MED TYNGENDE FYLD


Gulerodskage lyder da sundt, 
men tag ikke fejl, denne kage, er fyldt med chokolade, tørret frugt, smør og sukker
Denne kage bagte jeg ofte, da jeg arbejdede i Øko Mor i Svendborg og hver en stump blev solgt.
I dag bagte jeg den til vores afskedsreception af lederen på min arbejdsplads.
Og fordi det er forår og fordi det er i marts, blev den pyntet med de lyse lilla velduftende marts violer.


Opskrift på gulerodskage:

250 g hvedemel
2 tsk bagepulver
2 tsk kanel
370 g sukker
160 g revet gulerod
370 g blandet tørret frugt skåret i store tern
200 g mørk chokolade skåret i tern
60 g kokosmel
4 æg
180 g smeltet smør

Alle ingredienser røres sammen med en grydeske og kommes i en bradepande beklædt med bagepapir.
Overfladen glattes.
Bages ved 180 grader i 30 min.
Når kagen er kold smøres den med flødeoste glasur.
Drys evt. med hakkede nødder.
Skæres ud i trekanter - ca 32 stykker eller 64 stykker

Flødeosteglasur:
250 g flødeost
60 g smør
185 g formelis 
1 tsk vaniljepulver
Alle ingredienser piskes sammen med el pisker.

God weekend.

2 kommentarer:

  1. Halleluja hvor ser den lækker ud ! - har være tpå kostomlægning i snart 3 måneder og jeg drømmer stadig om et stort fedt stykke kage. Det kan ikke vare længe før jeg skal ha´ et stykke :-)

    SvarSlet
  2. Lad denne kage blive din første himmerigsmundfuld efter din kostomlægning!

    SvarSlet