9. november 2014

FORANDRINGER

Der sker så voldsomt mange ting i mit liv lige nu.
Det hele blev egentlig skudt igang af en vandskade på første sal.

Når EN ting forandres - følger andre forandringer ofte med i kølvandet!

Vandskaden medførte, at der blev lavet huller til badeværelset fra samtlige rum i huset .
Og når der nu var lavet huller, besluttede vi os for at vi lige så godt kunne få ordnet nogle af de 
hus-projekter, vi længe havde drømt om.
Så nu bliver der malet gulve, spartlet vægge, malet badeværelse, malet trappegang, skiftet brændeovn flyttet soveværelse osv. Og her bliver så fint!
Det meste indbo står i kasser, og her har i flere måneder hersket en stemning af "vi er ved at flytte". 
Jeg har midt i alt det, formået at "bevare roen" i mit hjørne af stuen. 
Herfra får jeg syet, strikket, fulgt med fra min pc osv.

 Den 1. november flyttede mine hørbukser og mine vendbare slå om nederdelene ind i "ARTsFÆLLER" i Skattergade i Svendborg og på onsdag skal jeg passe butikken for første gang.
Kik endelig ned mellem 10 og 17.30.

Og så har jeg været afsted på SMU for anden og det er fuldstændig fantastisk.
Christine Eilvig lever fuldt ud op til alle mine forventninger og jeg er i selskab med en flok fantastiske kvinder.


Plukker af de blomster der stadig står på spring i haven.
Fantastisk med roser i november.


Vores trappegang er blevet malet i en lys turkis - sådan lidt himmelfarvet.
Tænker det er så skønt at kunne tage himlen lidt med ind i huset.


 I bagrunden kan skimtes vores endnu umalede dør fra indersiden. 

Den har blyindfattede ruder, som jeg er ved at synes er lidt retro skønne.
Døren er blevet meget mørkeblå på ydersiden og skal være hvid på indersiden.
Elsker dette stærke efterårslys, som kan give så smukke skygger.


Nu dufter her af langtidsstegt and og hjemmelavet rødkål, for vi skal da have Mortens and, nu det er en weekend, hvor yngstemand er hjemme.
Livet er da ret fantastisk.

2 kommentarer:

  1. Hvor er det bare skønt når livet bare svinger :)

    SvarSlet
  2. Ja det er dejligt - har også øvet i mange år :)

    SvarSlet