7. juni 2015

WEEKEND I SOMMERSOL OG BLÆST

Solen skinnede i går, men det var svært at finde læ. 
Dugen blev fæstnet med tøjklemmer og så var der fest i junihaven.
 En skøn frokost tallerken med masser af friske grønne sager, røget laks og en super dressing af øko mayonnaise, Sojade (sojayoghurt) og en rødebedesalat jeg fandt hos vores
 økologiske købmandsbutik Højbyhus.




Rødebedesalat med peberrod fra Højbyhus
blandet med mayonnaise og soja yoghurt  -  dejlig dressing, med en lidt ny smag







Aftensmaden blev indtaget indenfor - stegt torskerogn - hvor længe er det ikke lige siden vi sidst har smagt det? - tomatsalat, blomkål, nye grønne asparges, lidt tørret skinke og et drys persille.

Naturen viser sig fra den allerbedste side - 
masser af grønt, som danner den skønneste baggrund for alle de sarte hvide vilde kørvel blomster.

Og denne smukke akeleje har fundet op mellem fliserne ved vores indgang til huset - 
sært som de tiltrækkes af ydmyge voksesteder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar