14. oktober 2013

LOW CARB GULLERODSKAGE

Efterårsferie, et par af drengene er hjemme - gåture i den skønneste efterårs sol - 
og når vi kommer hjem, skal vi have kage.
 Inspireret af et fantastisk foredrag om LCHF (low carb high fat), fik jeg straks købt sukrin, kokosfibre og andet godt til bagning uden sukker og mel. Sukrin er et rent naturprodukt, søder som sukker, ser ud som sukker og smager næsten som sukker. Det opfører sig en anelse anderledes, men er vældig glad for mit første vellykkede bageprojekt med sukrin.

225 g revet gulerod
25 g revet æble
100 g smeltet smør
150 g sukrin
2 tsk bagepulver
3 g kanel, stødt
10 g loppefrøskaller
20 g kokosfiber
4 stk æg
100 mandler malet til mel

Alle ingredienser piskes sammen.
Kommes i en smurt form.
Bages ved 180 grader i 40 min.

25 g smør
50 g sukrin
200 g  flødeost naturel
2 tsk vaniljepulver

Smør og sukrin smeltes sammen og afkøles.
Piskes sammen med flødeost og vaniljepulver.
Smøres på toppen.
Pyntes med ristede græskarkerner

Næringsindhold

Pr. 100 gPr. personI alt
Energi208 kcal-2400 kcal
Protein6,3 g-73 g
Kulhydrat5,7 g-65 g
Fedt18 g-209 g

En noget anderledes fordeling af fedt, og kulhydrat end kager normalt.
Den smagte fantastisk godt - mine drenge plejer at være skeptiske over for mine eksperimenter, men denne kage fandt vej gennem nåleøjet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar