14. november 2013

NOGEN GANGE BLIVER JEG INSPIRERET AF .......

........mig selv...... eller hvordan det nu hænger sammen.
Ihvertfald får jeg ideer i køkkenet på mit arbejde, ideer, som opstår mens jeg arbejder. 
I dag lavede jeg "byg selv"sandwich til frokost. Der lå også  nogle skrællede gulerødder fra dagen før, der trængte til at blive anvendt, så der blev da lige bagt nogle gulerods boller.

På vej hjem kørte jeg forbi vores skønne lokale økobutik, der havde oksekød på bud og altid ligger inde med verdens bedste gulerødder med jord.

Da jeg kom hjem, havde jeg stadig lidt "mad energi" i behold, og fik bagt endnu en portion gulerods boller og stegt bøffer af den hakkede oksekød.
Gulerods bollerne fungerede vildt godt som burgerboller.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar