16. februar 2014

BLINIS, STENBIDDERROGN OG FORÅR

Det er ikke så ofte jeg når ind på grønttorvet om lørdagen, men denne weekend, tog jeg kæresten under armen og trodsede kulde og blæst.
Jeg havde lyst til at se alle de fine løgplanter, se om stenbidderrognen var "landet" og om den gode ostemand  Graham med de økologiske oste og damen med de økologiske Hindsholm grise var på deres pinde.
Og alt var i sin skønneste orden. Der var masser af fristende løgplanter i store og små potter, tulipaner i alverdens farver, de gode oste og glade økologiske grise.

  Et lille bæger renset stenbidderrogn inspirerede mig til at bage små tykke pandekager - de såkaldte blinis.
 Blinis med rødløg og en dressing af skyr og økologisk mayonnaise 



 Serveret med en salat af dampede rosenkål, lidt hakket grøntkål, mango i tern og lidt citronsaft

Blinis opskriften:

1½ dl groft speltmel
½ dl majsmel
½ tsk salt
3 g gær
1 dl lunt vand
1 dl skyr
2 æg
Smør til stegning

Æggene deles i blommer og hvider.
Gæren røres ud i vandet og skyren.
De to slags mel,salt og æggeblommer røres i.
Dejen hviler et lunt sted i ½ time.
Hviderne piskes stive og vendes forsigtigt i.
De små pandekager steges ved middelvarme i smør - ca 2 min på hver side.
Jeg brugte en stor pande, hvor der var plads til 5 stk af gangen.
1 spsk dej pr stk.


7 kommentarer:

  1. Forår !!
    Smuk og delikat :)
    Jeg vidste slet ikke at stenbider rognen var kommet - så tak for den gode oplysning :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja ......foråret er på vej - det er så skønt. Nyder havens vintergækker og erantis, og ved, at det er vigtigt at nyde, for de er her så kort de skønne forårsbebudere.
      Du må ud og ha' fat i en stenbidder, og trykke den på maven :).

      Slet
  2. Hvor ser det lækkert og forårsagtigt ud, Hanne ;-) KH Pernille (din gamle Ryslinge kammerat)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pernille - hyggeligt at "mødes" her!
      Ja, det er så dejligt med foråret og alle dens nydelser for øjne og gane!

      Slet
  3. Øh det var da en mærkelig afsender, jeg fik sat på der! Tag dig ikke af den - Pernille

    SvarSlet
  4. Uhmmm, hvor er det inspirerende og lækkert. Må vist også ud og "fange" noget stenbiderrogn :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Stenbiderrogn har den smukkeste feminine farve og så fin og sart en smag.

      Slet