19. februar 2014

FØDSELSDAGSSALATER

Det er skønt, når der er fødselsdag i huset. i dag er det fruen i husets tur, og hun elsker det.
 Jeg nyder sådan en dag med gaver på sengen, stille morgenmad og god tid i køkkenet.
 Jeg kan næsten ikke stoppe med at lave salater, dejlige "dippe dapper", små deller og dessert kage.
Jeg har ladet mig inspirere af "Suveræne Salater" bøgerne, som har små 10 år på bagen.
De er stadig vildt inspirerende, og denne appelsinsalat er jeg ofte vendt tilbage til.
Den er lavet af appelsinskiver, drysset med hakkede Kalamata oliven og rød chili i ringe. Til sidst hældes der lidt fløde over, som syrner og tykner på grund af appelsinsaften.




Rejesalaten består af melon, mango, avocado og bladselleri i tern, blandet med rejer og granatæble. 
Jeg hælder citronsaft på, så salaten bevarer en frisk farve 
og til slut lidt dild på toppen.




I går stegte jeg små aflange oksekødsdeller med grøntsags-pulp (fra juicefremstilling) og falafler med masser af krydderier og havreklid.
En meget skøn kage med appelsinskal og -saft og karamellåg med nødder og mandler, blev det og til.

Billeder og opskrifter kommer en anden dag, for nu vil jeg i køkkenet og lave en salat med honningkrydrede nødder og nogle gedeostebrød, som Valdemarsro havde på "programmet" i fredags.

5 kommentarer:

  1. Tillykke !!!
    Og hvilken mad ! Smuk og så lækker :)

    SvarSlet
  2. Tak Miri! Hvornår er det du har fødselsdag her i februar?

    SvarSlet
    Svar
    1. :) Jeg har haft - den 12. blev jeg 49. 49 ! Jeg fatter det ikke :)

      Slet
  3. for dælen da det lyder lækkert og så lidan ud..... glæder mig til de resterende opskrifter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig over kombinationen med det sunde, lette og smagfulde.

      Slet