29. marts 2011

KERNEKNÆKBRØD

I dag var mine forældre på besøg, da jeg kom fra arbejde. De havde været her hele dagen og der er ingen grænser for, hvad de havde nået. Der var blevet øvet violin med næst yngste mand, revet, gravet, klippet og ordnet i haven, strøget skjorter og........... Jeg fortsatte lidt derude med afretning af kanter, og det er en fornøjelse at sidde her og se ud på den sorte jord og fantasere om alle de skønneste georginer og andet godt, der skal vokse der........

Mor ville gerne lige have opskriften på det på det dejlige kerne knækbrød, som vi fik til min fødselsdag, så den er her:


1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
3 ½ dl groft speltmel
2 ½ dl vand
½ dl oliven  olie
1 tsk. salt

Det hele blandes sammen i en skål. Deles i 2 stykker. Rulles tyndt ud mellem 2 stk.  bagepapir. skæres med en kniv eller pizzahjul i passende stykker. Bages ved 200 gr. til de er lysebrune. De yderste bliver ofte hurtigere bagt, så de tages ud lidt før de midterste. Hvis der er nogen tilbage, når familien har været forbi - kan de gemmes i kagedåse.

2 kommentarer:

  1. Her er Hirsekiks opskriften:
    5 dl. hirseflager
    5 dl vand
    1 dl. hørfrø (jeg kværner dem lige i kaffekværnen)
    1 dl solsikkekerner
    1 dl sesamfrø
    1 lille smule græskarkerner
    1 stor tsk. salt
    Dette er gruningredienserne. Jeg bager herudover en udgave med lidt færre frø og kerner, men med en god håndfuld tørret frugt ( abrikoser/dadler/rosiner/tranebær..) og mandelstykker.
    Det røres sammen til en lind grød, henstår mindst en time. Der tilsættes ekstra vand, så dejen få konsistens af en tynd grød.
    Massen smøres jævnt ud på 2 bageplader med bagepapir, gerne med lidt olie påsmurt.
    Bages ved 160 grader i 45 min til de er helt sprøde og lysebrune, jeg giver gerne lidt mere og lader dem efterfølgende stå i ovnen til den er kølet helt ned.

    SvarSlet
  2. ...tak for opskrift.....dem vil jeg bage - glutenfri und alles....

    SvarSlet