9. september 2013

ET MUNTERT BILLEDE PÅ EN REGNVEJRSDAG

 En kæmpe pakke kom tidligt mandag morgen (inden "man" var stået op!). Den stod i gangen mens jeg spiste morgenmad - jeg vidste godt hvad der var inde bag det brune papir og jeg glædede mig. Elsker at trække glæden ud - at strække den, så der stod den - pakken - mens jeg spiste langsom morgenmad. 

 Inde bag det brune papir gemte sig et skønt billede, humoristisk, legende, farveglad og naivistisk. Det hedder naturligvis "Vild med dig". Det er Bettina Holst der har malet det, og jeg har holdt øje med det i laaaang tid - flere år faktisk. Det var "mit billede" lige fra jeg så det første gang. Kunstneren holdt et kanon udsalg og i den forbindelse dukkede det op igen - så nu er det flyttet ind ikke kun i hjertet men også i huset.
Hvor skal det hænge?
1. I soveværelset - her passer titlen jo vældig godt :)

 2. For enden af trappeopgangen
3. I det nye terapi rum.
 4. På vej op af trappen
Billedet vil under alle omstændigheder bringe smil og glæde, hver gang det passeres

Ingen kommentarer:

Send en kommentar