27. november 2013

HÅNDLEDSVARMERE MED PLADS TIL TOMLEN

Disse skønne lune håndledsvarmere er stikket i Lettlopi, som stadig er mit yndlings garn.
Der er lunt, det er islandsk og det findes i et væld af skønne farver. 
Der bruget 1 nøgle Lettlopi til et par håndledsvarmere.
Jeg har lavet en opskrift, som du frit kan afprøve. 
Den finder du lige neden under billederne.



Opskrift på håndledsvarmere i Lett lopi
Slå 36 masker op på pind 4.
Stik 6 pinde perlestrik.
Saml til en ring. Sæt en mærketråd. Stik videre på strømpepinde 4.
Strik 8 omgange glat strik. Efter mærketråden tages 1 maske ind ved at strikke de to første masker drejet ret sammen. Strik til de sidste to masker på omgangen og strik disse to masker ret sammen.
Strik 8 omgange og gentag indtagningen.
Stik 8 omgange og tag en maske ud lige efter mærketråden. Strik til mærketråden og tag en maske ud (lige inden mærketråden).
Strik 6 omgange og tag ud som beskrevet ovenfor.
Strik 6 omgange og tag igen en maske ud på begge sider af mærketråden.
Nu er der 38 masker.
Strik 6 omgange. Strik til 4 masker før mærketråden. Sæt de næste 8 masker på en tråd eller stor sikkerhedsnål til tommelfingeren.
Slå 2 masker op og strik 2 omgange glat strik (32 masker)
Strik 5 omgange perlestrik. Luk af i perlestrik.
Flyt de 8 masker fra tråden/sikkerhedsnålen over på strømpepinde 4. saml 3 masker op. Strik 1 omgang ret og derefter 5 omgange perlestrik over disse 11 masker. Luk af i perlestrik.

Hæft ender, og sy den lille åbning sammen for oven.
De kan varieres ved at strikke en snoning på håndryggen eller starte med at strikke perlestrikskanten i en kontrastfarve.

God fornøjelse! 

2 kommentarer:

  1. Sjovt, jeg har lige afsluttet et par håndledsvarmer med plads til tommel :)
    Dine ser skønne ud og på en dejlig tyk pind :)
    Må prøves- tak for opskrift.

    SvarSlet