17. december 2013

NÅR JEG KOMMER HJEM FRA ARBEJDE.........

.....er jeg tit ret træt og trænger voldsomt til at hygge med lidt godt.
Men inden jeg når så langt, henter jeg brænde og tænder op i brændeovnen, lægger mine varer, fra hjemturens indkøb, på plads og giver katten mad 
I dag måtte jeg også lige gå en runde i haven. Solen lod sine sidste stråler kaste lidt skygger. 
 Efter en hel dag i det lune køkken, er det vidunderligt at fylde lungerne med luft og sol.
Og så bliver der hygget, med blog, strik, mad og andet godt.
I dag står den på kaffe, en lille nybagt småkage med lakrids glasur og en kæmpe dadel - blød og lækker.


Skålen er fyldt med en skøn lille ris dessert lavet af kold risengrød rørt med flødeskum og vaniljesukker 
og pyntet med abrikosmarmelade og smuttede ristede  mandler.
Efter denne lille eftermiddags energikick, burde der være energi til et projekt eller to!

I morgen skal jeg lave en lagkage til min venindes 40 års fødselsdag med fyld af ris dessersten og med abrikosmarmelade og ristede mandelflager på toppen.

2 kommentarer:

  1. salighed !
    Ganske simpelthen - godt :)

    SvarSlet
  2. Skønt, at "spise sig gennem december". Der er så mange skønne ting, jeg gerne vil "nå" at smage her i december.

    SvarSlet